
Tirsdag 27. oktober åbner vi morgenmødet for gæster. Master Stresscoach Poul Guldborg taler om, hvordan vi forebygger stress, før nogen bliver ramt.

Stress er på vej til at blive en folkesygdom. Det rammer ikke kun den, der bliver syg, men også familien, kollegerne og arbejdspladsen.
Til vores gæstemøde giver Poul Guldborg sit bud på, hvad arbejdspladsen og den enkelte kan gøre. Poul er Master Stresscoach og certificeret mentaltræner, tidligere journalist og redaktionsleder på DR, kommunikationschef i Salling Group og de seneste mere end 20 år ledelsesrådgiver.
Kender du nogen, der kunne have glæde af morgenen, så tag dem med. Mødet er gratis for gæster, og man forpligter sig ikke til noget. Undervejs præsenterer gæsterne sig kort, og de sidste 20 minutter taler hver gæst med nogle af medlemmerne.
Hvornår: tirsdag 27. oktober kl. 07.15-08.45
Hvor: Saakin, Rymarken 2, 4. sal, 8210 Aarhus V
Tilmelding: senest fredag 23. oktober
Invitationen kan hentes som PDF på begivenheden i kalenderen.